PeaceMaker

Til virksomheder

Konfliktløsning i ledelsen

Når der opstår varige og fastlåste konflikter i en ledergruppe, mellem to grupper i en fusion eller mellem ejere, så er man som virksomhed som regel ikke gearet til at løse den selv. Typisk har man  allerede taget de værktøjer i brug, som man kender fra sit daglige forretningsliv. Man betragter  problemerne isoleret, forsøger at finde fællesmængder mellem forskellighederne og prøver at  forhandle sig til et kompromis. Måske har man også prøvet at afgrænse problemet til kun at  handle om økonomi eller jura, og har forsøgt at få hjælp fra henholdvis revisor eller advokater. Hvis  problemstillingerne ikke lader sig løse, er det ofte fordi de har en mere kompleks struktur, som  kræver andre kompentencer for at løse dem, der tager højde for relationerne parterne i mellem  samt de psykologiske mekanismer og følelser som ligger til grund for konflikten. Gennem min  erhvervserfaring (se menupunktet “min baggrund for konfliktløsning”) samt min psykoterapeutiske  erfaring, så faciliterer jeg effektivt konfliktløsning i virksomheder.

Min baggrund for konfliktløsning

Det “at have været i samme situation før” er for mig et uvurderlig redskab, når man skal løse en  opgave. Konfliktløsning i ledelsesgrupper er en situation, som jeg har befundet mig i som leder,  direktør, ejerleder, partner, bestyrelsesformand og investor. Jeg kender altså de problematikker,  udfordringer og roller, som der er i en sådan konflikt. 

Jeg har været landechef for engelsk tech firma, der var blevet opkøbt af en støre tysk virksomhed,  hvor jeg rapporterede både til den gamle engelske bestyrelse samt den nye tyske ditto. Jeg har  også siddet som Nordeuropæisk Direktør for en engelsk start up virksomhed, hvor  vækstambitionerne var høje både hos den internationale bestyrelse, venture kapitalen samt de  enkelte landchefer under min ledelse. Jeg har også selv hentet kapital og stiftet en Gazelle  virksomhed, og stået på mål for vores beslutninger over for investorer og partnere. Og sidst men  ikke mindst, så har jeg siddet som investor og en del af bestyrelsen i flere virksomheder gennem  årene.

 Jeg kender altså til de konflikter, der kan opstå i en ledergruppe fra egen erfaring. Uanset om det  er en uenighed mellem ejerledere, mellem ledelse og bestyrelse eller mellem vigtige  nøglepersoner i virksomheden, så tager jeg mine erfaringer med som en forståelseramme for de  enkelte individer og for virksomheden som helhed. 

Det som gør mig særligt rustet til konfliktløsning er at min erfaring kommer i spil sammen med min  psykoterapeutiske uddannelse, og den forståelse det har givet mig for konflikter og hvordan de  bedst løses. 

Der findes ikke en standard model eller et standard forløb, der passer til alle. Derfor udarbejdes et  særligt forløb til den enkelte virksomhed ud fra behov.